Om værkstedet
Jydsk Grafisk Værksted er en gruppe af kunstnere, der er gået sammen om et fælles værksted. Værkstedet danner rammen om et kreativt og innovativt miljø til gensidig inspiration og udfordring.
Værkstedet giver medlemmerne muligheder for at udøve det grafiske håndværk, tilbyde kurser, lave fælles udstillinger og meget mere. Her er grafik mere end stregtegninger og sort/hvidt tryk! På Jydsk grafisk Værksted mødes nytænkning og innovation med tradition og håndværk.
Værkstedet består af:
Undervisnings & Medierum: udstyret med pc, scanner, A3+ printer og 5-6 pladser.
Dybtryks-lokale: Værkstedet er udstyret med en dybtrykspresse 80×130 cm, hvor kobber-, zink-raderinger og ætsninger såvel som fotopolymer-tryk bliver realiseret samt indsværtnings- og aftørringsbord med 2-3 pladser.
Separat Litografi/Toxic-lokale: udstyret med Litografiskpresse 70 x 90 cm, sten i mange forskellige størrelser, 2 syreskabe og 2-3 pladser. Akvatinteskab og varmeplader
Foto/Fotogravure-rum: udstyret med vakuumramme str. 43 x 57 cm., UV-lys. Udstyr til fotofremkaldelse/mørkekammer mm.
Skyllerum: udstyret med stor vask til at skylle og slibe litografisten. Lodret ætsekar til kobberplader
Adgangsforhold og åbningstider:
Værkstedet er i princippet altid åbent for faste medlemmer med egen nøgle, dog henvises støjende aktiviteter til tidsrummet kl. 8 – 21 af hensyn til husregler i ejendommen. Gæster kan besøge værkstedet efter aftale med stedets medlemmer eller formand.